Real Madrid C klar til nedrykningskampe
Real Madrid C vandt i weekenden 2-1 hjemme over Illescas på to scoringer af Bruno Iglesias og det betyder, at man er klar til to playoff-kampe om overlevelse i La Segunda Federación.
Det spanske fodboldforbund har i dag trukket lod om nedrykningskampene og her skal Real Madrid C op mod Villanovense.
Første kamp spilles på udebane på Estadio Municipal Romero Cuerda den 10. eller 11. maj, mens der er returkamp i Ciudad Real Madrid ugen efter.
Den samlede vinder bliver i La Segunda Federación, mens taberen rykker ned i La Tercera Federación.
