Gonzalo García har masser af tilbud fra LaLiga-klubber

Det er ikke gået ubemærket hen, at Gonzalo García har sat scoringsrekord i Primera RFEF, hvor han foreløbig er noteret for 24 scoringer for Real Madrid Castilla.

Flere klubber i LaLiga står således klar til at hente ham til den kommende sæson og han er efter alt at dømme i gang med sin sidste sæson i Real Madrid.

De 24 mål er kommet i 34 kampe og han er blot en scoring fra at blive den mest scorende Real Madrid Castilla-spiller i en sæson. I sæsonen 2015-16 scorede Mariano Díaz nemlig 25 mål for filialholdet.

Gonzalo har allerede fået debut for førsteholdet og blev matchvinder i Copa del Rey-kampen mod Leganés, da han i dommerens tillægstid headede sejrsmålet ind og Real Madrid har da heller ikke tænkt sig at slippe ham helt.

Han bliver således udstyret med en tilbagekøbsklausul, så man kan hente ham tilbage for en overkommelig pris, hvis han fortsætter sin udvikling.

Seneste artikler...