Dortmund så Diego Aguado an mod Valencia Mestalla
Dortmund var til stede i Valdebebas i går til træningskampen mellem Real Madrid Castilla og Valencia Mestalla.
De havde bedt om adgang for at tage Diego Aguado nærmere i øjesyn og interessen fra tyskerne er bestemt ikke af nyere dato, idet man tidligere på sæsonen har fået afvist et bud på den unge forsvarer, som man meget gerne vil have tilknyttet på en kontrakt i Dortmund.
Real Madrid har dog fortsat ingen interesse i at sælge Diego Aguado, som bevæger sig i kredsen omkring førsteholdet og han kan være en af de spillere, man vil gøre brug af, såfremt man ikke får hentet flere centrale forsvarere ind til den forestående sæson.

