Uruguay-talent til Real Madrid Castilla
Real Madrid Castilla har forstærket sig med den 18-årige uruguayanske venstreback, Mathias Rodríguez.
Han kommer på en lejeaftale i den kommende sæson fra Peñarol og Real Madrid har derefter en forkøbsret på talentet.
Mathias Rodríguez fortæller til Tiempo de Fútbol om skiftet:
- Da de fortalte mig, at jeg skulle til Real Madrid, begyndte mine ben at ryste. I starten troede min mor ikke på mig.
Forsvarsspilleren har gjort sig gældende på Peñarols Juvenil-hold og har endnu sin officielle debut til gode i klubben.
