Oprustningen fortsætter: Real Madrid gafler vigtig Atlético Madrid-spiller

I dag overgår CD Tacón til Real Madrid Femenino, hvilket betyder, at Real Madrid, officielt, kommer til at stå med sit første kvindehold i klubbens historie.

Der er store ting i støbeskeen, og man skulle allerede have aftaler forhandlet på plads med flere dygtige spillere med stor erfaring fra LaLiga Iberdrola, og helt som ventet bliver det med David Aznar i spidsen for projektet efter en hæderlig sæson med CD Tacón. 

Den spanske sportsavis Marca mener at vide, at en af Real Madrid Femeninos forstærkninger til den kommende sæson bliver Atlético Madrids 29-årige mexicanske forsvarsspiller, Kenti Robles.

Robles har ifølge Marca afvist at forlænge sin kontrakt med Los Rojiblancos, ligesom hun også skulle have afvist Manchester City i samme omgang. 

Den 29-årige forsvarsspiller kommer med stor erfaring i bagagen. Hun har således Champions League-fodbold med Barcelona, og så har hun været med til at vinde LaLiga Iberdrola hele fem gange med to forskellige hold, ligesom hun også har fire pokal-titler med sig i bagagen fra sine forskellige ophold i spansk fodbold. 

Seneste artikler...