Ny hjemmesejr til Real Madrid Femenino
Real Madrid Femenino er måske på vej mod bedre tider efter weekendens sejr på 1-0 hjemme over Rayo Vallecano.
Det var fjerde hjemmebanesejr i træk, hvis man medtager Champions League og det kommer efter en kamp, som man dominerede fra start til slut.
Kampens enlige mål blev scoret af Esther efter 54 minutters spil, men allerede i første halvleg var der chancer til føring, men Rayo Vallecano holdt stand.
Men den forløsende scoring kom altså i anden halvleg, hvor Nahikari stod for oplægget til Esther og man kunne godt have udbygget føringen. I stedet fik Rayo en stor chance til sidst, som Misa og Rocío i fællesskab fik afværget.
Holdet spiller i morgen Champions League ude mod Paris SG.
Real Madrid: Misa, K. Robles, Ivana, Olga (Lucía, 81’), M. Oroz (Teresa, 73’), Esther, Nahikari (Athenea, 81’), Claudia F., Møller (Lorena, 81’), Rocío og Zornoza.
