Esther scorede mål nr. 100 for Real Madrid Femenino
Det blev Real Madrid Femeninos Esther, som kom til at score mål nr. 100 for holdet i dets unge levetid.
Den 29-årige angriber scorede de to første mål i sejren på 1-3 ude over øjeblikkets nr. 2, Real Sociedad, og det var hendes andet mål, der gav hende æren af at have scoret mål nr. 100.
Real Madrid Femenino lavede 75 mål i første sæson i Liga Iberdrola og i denne sæson er man altså foreløbig på 26 mål efter de første 17 kampe, men i den seneste tid har offensiven set bedre ud, så der er begrundet håb om, at man kan øge mål-snittet i de seneste kampe.
Esther har i denne sæson scoret 11 mål og det giver hende en øjeblikkelig femteplads på topscorerlisten.
