Syvende sejr i træk til Real Madrid Femenino

Real Madrid Femenino hentede i går den 7. sejr på stribe, da det blev til 2-0 hjemme mod Ath. Bilbao. Alberto Torils tropper er dermed for alvor i spil til en af de tre CL-pladser i den kommende sæson.

Kampens indledning blev dog en lige affære med to hold, der var godt organiserede defensivt, men det var dog hjemmeholdet, som forsøgte mest i det offensive, mens baskerne forsøgte sig med kontra-angreb, men der blev ikke scoret i første halvleg.

Alberto Torils tropper fortsatte offensiven i anden halvleg, hvor man blev lidt mere nærgående og især Athanea viste sit store potentiale og hun blev da også første målscorer efter 26 minutters spil, da hun udnyttede en gevaldig blunder i Bilbao-forsvaret og afgørelsen faldt fem minutter før tid, da indskiftede Nahikari scorede et pragtmål på en friløber, som hun lobbede over målmanden.

Real Madrid Femenino møder i den kommende uge Atlético Madrid i et udsat opgør og det kan blive meget afgørende for holdets muligheder for at nå en af CL-pladserne.

Real Madrid Femenino: Misa, K. Robles (Lucía, 90'), Ivana (Claudia F., 90’), Kaci, M. Oroz (Teresa, 68’), Asllani (Nahikari, 68’), Esther (Olga, 90’), Rocío, Zornoza, Athenea og Svava.

Seneste artikler...