Caroline Weir kåret som månedens spiller for januar

Caroline Weir har siden skiftet fra Manchester City til Real Madrid Femenino i sommer taget klubben med storm og er gået direkte ind som en af holdets absolut vigtigste spillere.

I januar var skotten igen godt kørende med fire scoringer i holdets seks kampe, og for det er hun af Mahou blevet kåret som januars bedste Real Madrid Femenino-spiller.

Ved modtagelsen af prisen i fredags udtalte Weir:
- Jeg har det fantastisk. Holdet er inde i en god rytme. Vi har vundet mange kampe i træk i ligaen. Selvtilliden er høj. På et personligt plan har jeg formået at hjælpe i kampene med mål og assists. Jeg har det godt, og jeg nyder min tid her og med dette hold.

Seneste artikler...