Real Madrid Femenino sejrede sikker mod Levante Las Planas
Real Madrid Femenino er tilbage på sporet efter en flot og fortjent sejr på 3-0 hjemme over Levante Las Planas.
Der var tale om spil til et mål kampen igennem og så hjalp det ikke udeholdet, at Real Madrid Femenino blev sat i gang af et målmandsdrop, da 18-årige Linda Caicedo fik pareret sit skud ind i målet af Doris Babic i Levante-målet efter 10 minutters spil.
Bare 7 minutter senere var den gal i Levantes defensiv igen, da Naomie Feller opsnappede en bold og blev fældet, men Caroline Weir var hurtigt over bolden og kunne sende Real Madrid Femenino på 2-0. Der blev ikke scoret mere i første halvleg, selv om der var chancer til mange flere mål.
Presset ned mod Levantes mål fortsatte i anden halvleg og burde have resulteret i scoringer, men man skulle helt frem til det 82. minut før netop indskiftede Caroline Møller Hansen leverede dagens mål til de fremmødte på Estadio Alfredo di Stéfano. 15 meter inde på modstandernes banehalvdel høvlede hun bolden op i det ene målhjørne med et pragtfuldt langskud.
Real Madrid Femeninos hold: Misa, K. Robles, Ivana, Olga (Svava, 81'), M. Oroz (Toletti, 66'), Weir (Møller, 81'), Kathellen, Linda C., Feller, Zornoza (Teresa, 37’) og Athenea (Esther, 66').
