Real Madrid Femenino sejrede i lokalopgør
Real Madrid Femenino vandt weekendens lokalopgør mod Madrid CFF med 3-2 efter at have været bagud to gange.
I hjemmekampen på Estadio Alfredo di Stéfano chokstartede gæsterne med scoring allerede i det første minut, men det unge stortalent Linda Caicedo, udlignede bare syv minutter senere. Madrid CFF var dog ikke færdige med at overraske og bragte sig atter i front efter 12 minutterse spil, men igen holdt føringen ikke længe, for Teresa kunne udligne kort efter.
Begge hold havde gode muligheder inden pausen, men det blev ved 2-2 og straks i anden halvleg afgjorde Teresa så kampen med sin anden scoring.
Real Madrid Femenino havde både Sofie Svava og Caroline Møller Hansen i startopstillingen.
Real Madrid Femenino: Misa, K. Robles (Olga, 46’), Kathellen, Rocio, Svava, Teresa (Freja Siri, 74’), Toletti, Weir, Athenea (M. Oroz, 64’), Linda C. (Lucía, 74’) og Møller (Feller, 86’).
