Real Madrid Femenino vil hente Montpellier-talent

Real Madrid Femenino er i fuld gang med planlægningen af den kommende sæson og man har udset sig den 20-årige franske forsvarer, Maelys Mpomé, som ny tilgang.

Hun har kontraktudløb i Montpellier, hvor hun har været de seneste tre sæsoner og her er det blevet til 45 kampe, men hun har længe været fast mand omkring de franske ungdomslandshold og hun beskrives som en moderne forsvarer, som udover at være hurtig også er en stærk bolderobrer og med sine 1,8 meter også er stærk i luftspillet.

Real Madrid Femenino har også hendes holdkammerat, Maëlle Lakrar, i søgelyset, men eftersom hun forlængede kontrakten med Montpellier sidste sommer, skal der betales overgangssum for hende, hvilket besværliggør en handel.

Seneste artikler...