Real Madrid Femenino tæt på CL-exit
”Vi skal angribe og forsvare sammen”, sagde træner Alberto Toril før den vitale CL-kamp i Paris, men Real Madrid Femenino-spillerne havde ikke hørt ordentligt efter, for man var bagud med 2-0 efter bare fem minutters spil.
Det var således en mareridts-start for det i forvejen hårdt pressede Real Madrid Femenino-hold, som slet ikke kan få tingene til at fungere i øjeblikket og nu har tabt fire af de fem seneste kampe.
For hjemmeholdet scorede Dofour og Thiney og de satte simpelhen Real Madrid Femenino-forsvaret til vægs med deres hurtige antrit.
Real Madrid Femenino kunne dog være kommet tilbage i kampen, hvis Olga havde udnyttet det straffespark, som Athenea fik tilkæmpet. VM-matchvinderen plejer at være sikkerheden selv fra 11 meter-pletten, men denne gang stod hun over for Afrikas bedste målmand, Nnadozie, som vandt duellen.
Straks i anden halvleg skulle Real Madrid Femenino få en næsten lige så stor mulighed for at reducere. Australske Hayley Raso fik tilkæmpet sig bolden og skabt en friløber, men efter at have afdriblet Nnadozie, skød hun i sidenettet.
Danske Caroline Møller Hansen fik dog reduceret fire minutter senere og hun har virkelig grebet chancen i det voldsomme skadeshelvede, som Real Madrid Femenino er ramt af. Desværre blev der ikke scoret mere i kampen og Real Madrid Femenino må dermed næsten se i øjnene, at man snart er færdige i dette års CL-turnering efter blot 1 point i de første tre kampe.
Real Madrid Femeninos hold: Misa, Olga, Kenti Robles (Oihane, 67. min.), Ivana, Kathellen, Zornoza (Paula Comendador, 83. min.), Freja Olofsson, Teresa, Hayley Raso (Marisa, 89. min.), Athenea, Caroline Møller Hansen.
