Madridista

 
 

Officielt: Athenea del Castillo forlænger til 2028

Logo Realmadrid 010101

Spansk presse syntes allerede at vide sig sikre, men nu er det officielt; Real Madrid Femeninos dygtige kantspiller, Athenea del Castillo har forlænget sin kontrakt frem til 2028.

 

Den 23-årige spanier kom til klubben fra Deportivo for tre år siden og har efterhånden spillet 124 kampe for klubben. Det gør hende til spilleren med sjetteflest kampe i klubbens korte historie, og undervejs er det blevet til 25 mål og 19 assists. Hun var i øvrigt med til at vinde det VM, der blev sikret på målet af Real Madrid-venstrebacken Olga Carmona.

Athenea har i denne sæson spillet samtlige af holdets 27 ligakampe, heraf 23 fra start med i alt syv mål til følge. I Champions League var hun også med i samtlige af holdets kampe, og på tværs af alle turneringer står hun på ti mål og seks assists på 38 kampe.

Seneste artikler...