Real Madrid Femenino henter to spillere i Atlético Madrid
Ifølge spansk presse henter Real Madrid Femenino nu to spillere fra Atlético Madrid til den kommende sæson.
Der er tale om Sheila García og Eva Navarro, som begge har taget afsked med Atlético Madrid på de sociale medier og altså begge ser ud til at skifte til rivalerne.
Begge spillere er inde omkring det spanske landshold. Sheila García var tæt på at blive indlemmet i VM-truppen, men måtte sidde over med en knæskade og hun blev derfor ikke verdensmester med Spanien. Det gjorde til gengæld Eva Navarro, som i denne sæson er noteret for 32 kampe for Atlético Madrid. Sheila García nåede 24 kampe, men har ikke været benyttet siden hun meldte ud, at hun ikke fortsatte karrieren i klubben.

