Real Madrid Femenino siger også farvel til Claudia Zornoza
Real Madrid Femenino siger også farvel til Claudia Zornoza denne sommer og hun kan se tilbage på tre sæsoner i den spanske hovedstad, hvor hun nåede at spille 117 kampe, score 15 mål og lave 22 assists.
Den 34-årige midtbanespiller var ellers længe i spil til en kontraktforlængelse, men til sidst er parterne enedes om at gå hver til sit og hun skal nu finde en ny klub til den kommende sæson. Hun er tidligere tørnet ud for Rayo Vallecano, Atlético Madrid, Real Sociedad og Levante.
Dermed tegner det til at blive endnu en sommer med stor udskiftning i Real Madrid-truppen, som allerede har sagt farvel til spillere som Ivana Andrés og danske Sofie Svava, mens man har forlænget kontrakterne med Athenea, Rocío, Feller, Toletti, Teresa og Misa og kan se frem til nye spillere som Alba Redondo, María Méndez, Maëlle Lakrar, Sheila García, Antonia Silva, Filippa Angeldahl og Eva Navarro.

