Real Madrid Femeninos sidste svensker siger tak for nu

Logo Realmadrid 010101

Real Madrid Femenino har i klubbens korte levetid har masser af nordisk islæt med danske og svenske spillere. I denne sæson har der dog kun være én af slagsen fra vores naboland i form af den 26-årige midtbanespiller Freja Siri Olofsson, men hun har i dag offentliggjort på sociale medier, at hendes fodboldfremtid ligger andetsteds.

Freja Siri, der er en hårdtarbejdende og knap så visionær midtbanetype, blev aldrig mere end en reservespiller i Real Madrid. I denne sæson fik hun spilletid i 15 af 30 ligakampe, men kun én af dem fra start, og det har været mønsteret under hele opholdet, siden hun kom i 2022 fra USA, hvor hun spillede én sæson efter ophold i svenske og norske klubber. I alt kom hun op på 47 kampe for Real Madrid, heraf 16 fra start, mens hendes eneste mål kom i denne sæsons Copa de la Reina.

Tidligere har svenske stjerner som Kosovare Asllani og Sofia Jakobsson tørnet ud for klubben, men Freja Siri var aldrig på samme niveau, og det lå i kortene, at hun skulle videre denne sommer.

Seneste artikler...