Weir kåret som bedste Real Madrid Femenino-spiller i marts
I marts sikrede Caroline Weir med sine to scoringer imod Barcelona den første El Clásico-sejr i Real Madrids kvindeholds historie, og det er ikke gået ubemærket hen hos ølmærket Mahou, der hver måned kårer den bedste Real Madrid-spiller for både herrerne og kvinderne.
De har nemlig kåret den dygtige skotte som den bedste spiller i marts måned, hvor hun spillede i otte af holdets ni kampe og også kom på tavlen imod Real Sociedad. Med de mål markerede hun sig samtidig som Real Madrid Femeninos mest scorende spiller nogensinde, da hun gik forbi angriberen Esther González.
Weir sagde ved modtagelsen af prisen de klassiske ord, hvor hun takkede fansene for prisen og så frem imod at slutte sæsonen stærkt af ved at lægge pres på Barcelona, der fører Liga F med fire point.