Benzema er blevet en kat igen....

Fem timer og 19 minutter. Så længe er det siden, at Real Madrid sidst fejrede en scoring.

Blikket rettes træt mod Karim Benzema, som igen i går spillede en forfærdelig kamp, som mest af alt lignede en spiller, der kun var fokuseret på, at det endelig ikke måtte gøre ondt.

Kritikken af franskmanden var hård i sidste sæson, men her kunne han dække sig ind under at være Cristiano Ronaldos bedste ven på banen, men med portugiserens farvel, var der lagt op til at langt flere mål skulle lægges over på Benzema, som da også fik en rigtig god start på sæsonen med 5 mål i de første fire kampe, men nu er han tilbage i den tilstand, som fik Mourinho til at kalde ham en kat i stedet for en hund og angriberen har ikke scoret i de seneste 6 kampe, selv om det var tæt på i går med hans hovedstød som ramte overliggeren i den eneste gode præstation fra ham.

Lige så slemt er det, at Karim Benzema heller ikke kommer frem til afslutninger. I denne sæson er det kun blevet til 15 forsøg på mål, hvilket blot er tre mere end Sergio Ramos og kun det halve af, hvad Gareth Bale har opnået.

Og kommer det til afleveringer, så præsterer han mindre end eksempelvis Dani Ceballos, som har opnået mere på den halve tid og hans tilstedeværelse i straffesparksfeltet er også dårligere end Marco Asensio.

Karim Benzema bar i går anførerbindet for Real Madrid, men der var ikke på noget tidspunkt antydning af, at han havde den mindste lyst til at gå forrest og vise flaget………..

Seneste artikler...