AS: Bale ”jagter” Ronaldo

Med sine to mål imod Villareal har Gareth Bale nu scoret 104 mål for Real Madrid, det samme antal som den brasilianske Ronaldo, selvom Bale dog skulle bruge 57 kampe mere end brasilianeren. 

Bale synes at være det mest positive i sæsonstarten for Real Madrid, der trods at have forbedret det indtryk de gav under pre-season, stadig ligner et tøvende og usikkert hold med mangel på beslutsomhed: To uafgjorte og en sejr i tre kampe. 5 ud af 9 mulige point. Seks scoringer og 4 indkasserede mål.

Med den manglende tillid fra Zidane stod det næsten klart, at Bale var på vej væk fra klubben i denne sommers transfervindue, men sin høje løn gjorde det svært at finde en klub, der var interesseret. Real Madrids beslutning om at benytte sig af Bale og give ham en chance mere har indtil videre båret frugt: Bale stod bag begge scoringer i gårsdagens udekamp i Villareal.

Med de to mål har han sat sit aftryk i Real Madrid med 104 scoringer, hvilket er det samme antal scoringer, som brasilianeren Ronaldo Nazario står noteret for i kongeklubben. Et antal Ronaldo opnåede i 177 kampe, (0,59 mål pr. kamp) og waliseren har skulle bruge 234 kampe på at nå. (0,44 mål pr. kamp)

Bale startede sæsonen godt med en assist i første spillerunde i Vigo, og han viste sig som en aktiv faktor i det offensive spil med gode aktioner på begge fløje.

Men det første sæsonmål kom ikke, før han endelig efter ni afslutninger fik bolden i netmaskerne; i hans to første kampe forsøgte han sig med afslutninger otte gange, hvor fire af dem blev til skud på mål; på La Cerámica i Villareal var han mere træfsikker og selvom han sendte et frispark lige over målet, scorede han efterfølgende to mål. Samlet er han nu på 11 afslutninger, seks på mål og to scoringer. Han er dermed, sammen med Benzema, topscorer for Los Blancos med to mål.

Han må dog vente til mødet med PSG på udebane i Champions League med at bygge videre på målstimen, da han endte opgøret imod Villareal med en udvisning efter to gule kort og derfor må sidde over med karantæne i den næste hjemmekamp, hvor Levante kommer på besøg efter landsholdspausen. 

Seneste artikler...