Éder Militão er løsningen i Paris

Éder Militão står over for sin første rigtig store opgave i Real Madrid-trøjen, når han i morgen står til at starte på banen mod Paris Saint-Germain, i fraværet af Sergio Ramos og Nacho.

Sergio Ramos har fortsat karantæne efter sin bevidste advarsel i den første kamp mod Ajax i sidste sæsons turnering, mens Nacho blev smidt ud i returopgøret.

Derfor er de spanske medier heller ikke i tvivl om, at det bliver Militão og Varane, der tager sig af centerforsvaret i morgen.

Zidane har ikke fået chancen for at forberede ham via spilletid, da de brasilianske spillere først kom til Madrid torsdag eftermiddag, og Militão måtte nøjes med en halv time i lørdags, da han erstattede Sergio Ramos, præcis som han skal gøre i morgen.

I Casemiros tilfælde var det mere af nød end af lyst, at han fik lov til at spille kampen mod Levante, da Modric og Valverde måtte melde fra med skader.

Militão har dog erfaring fra turneringen. I sidste sæson nåede han til kvartfinalen med Porto, og startede inde i ni ud af ti kampe på vejen der til, før de blev sendt ud af Champions League af Liverpool.

Kampen spilles i morgen kl. 21:00, og den kan ses på Viaplay og 3+.

Seneste artikler...