Carvajal's offensive kvaliteter

Real Madrid deler pt. førstepladsen i La Liga med Athletic Bilbao, og selvom spillet på banen har været svingende, må det alligevel siges at være en udmærket præstation efter 5 spillerunder. Dani Carvajal har været en af de spillere, der på det seneste har forbedret sit spil, som ses i hans bidrag til de offensive spillere.

Dani Carvajal er en offensiv wingback, der ofte er med i det opbyggende spil, og han er en konstant trussel for modstanderne, når Real Madrid angriber over højresiden. I hans seneste 3 ligakampe, har han bidraget med en assist i hver kamp, hvor Benzema og Bale har nydt godt af hans offensive evner.

Carvajal har nu 3 assists efter 5 kampe, og han topper både Real Madrid og La Liga's assistsliste. De nærmeste efterfølgere for Real Madrid er Bale, Benzema, Varane, James og Vinicius som alle har 1 assist. 

Seneste artikler...