65 skader på på 13 måneder

Det kan lyde som voldsomme tal, men ikke desto mindre er det et faktum, at Real Madrid har haft 65 skader, fordelt ud på forskellige spillere, i løbet af de seneste 13 måneder.

Alene i sidste sæson rendte Real Madrids trup ind i 50 skader, og rædslerne er fortsat ind i indeværende sæson, hvor man seks uger inde i sæsonen allerede har haft 15 skader. 

Der er stadig for tidligt at kaste Grégory Dupont under bussen, men i den spanske hovedstad må man i skrivende stund bare erkende, at ansættelsen af den tidligere franske landsholdslæge endnu ikke har kastet de nødvendige resultater af sig, i form af færre skader.

Zinedine Zidane luftede også sin frustration over de mange skader på gårsdagens pressemøde, forud for aftenens kamp mod Osasuna, efter tidligere at have udtalt, at alle hold render ind i skader i løbet af en sæson.

Til sammenligning har Barcelona og Atlético Madrid haft henholdsvis syv og seks skader i indeværende sæson, og det er altså under det halve af, hvad Real Madrid allerede har haft.

Seneste artikler...