González González skal dømme Madrid-derby
Atlético Madrid agerer vært for storebror, Real Madrid, lørdag aften, og det spanske fodboldforbund har annonceret dommer til kampen.
Det bliver 45-årige José Luis González González der løber med fløjten, mens Alfonso Álvarez Izquierdo vil sidde i VAR-vognen.
González González har tidligere dømt Real Madrid 24 gange, hvor det er blevet til 16 sejre, fem uafgjorte og tre nederlag. Han har dømt Atlético 25 gange, og det er blevet til 16 sejre, tre uafgjorte og seks nederlag.
Har har uddelt 49 gule kort og en enkelt gang er gult blevet vekslet til rødt kort til Real Madrid, mens Atlético har fået 53 gule, tre gange gult/rødt og et enkelt direkte rødt kort.
Real Madrid har fået tildelt tre straffespark, Atlético seks.
Det er dommerens første Madrid-derby.
