Zidane: Vi vil gøre alt for de tre point
Efter at have gennemført sidste træning forud for aftenens kamp mod Atletico Madrid, mødte Zidane i går pressen i Valdebebas. Her blev der bl.a. talt om Zidanes tidligere kampe mod lokalrivalerne, målmændene, Rodrygo, Hazard.
- Vi er i god form, og det er jeg sikker på at de også er. Det bliver en god kamp. Det eneste der interesserer os ved denne kamp, er de tre point.
- Vi har en kamp, som vi gerne vil vinde. Vi vil gøre alt for at få de tre point, den måde vi gør tingene på bliver ikke ændret. Vi kender til de udfordringer vi får mod vores modstander, men de vil også have udfordringer mod os.
Om sine tidligere kampe mod Atletico:
- Vi har altid et ansvar, som spiller og som træner. Dem der arbejder her, har altid et ansvar for denne store klub. Nu oplever jeg det som træner. Vi ved hvad vi skal gøre, og vi er forberedte til kampen. Det er endnu en ligakamp, med tre point på spil.
Om intensitet:
- Jeg er ikke bekymret. Vi er klar til at levere en stor indsats. Vi skal gøre mange ting, ikke bare spille med intensitet. Jeg tænker ikke på det negative, kun på den store kamp i morgen. Hvis vi er tilstede fra første til sidste fløjt, vil vi klare det fint.
Om nøglepunkterne i kampen:
- Der er mange ting. I en kamp på 90 minutter kan alt ske. Vi skal holde hovedet koldt, og tænke på hvad vi skal gøre. Atletico er en svær modstander som har mange våben, men det jeg interesserer mig for, er hvad vi vil gøre.
Om målmændene:
- Vi er alle i samme båd. Jeg har 25 spillere, og jeg regner med dem alle. Det eneste jeg ønsker er, at alle er forberedte. Jeg skal vælge, og jeg vil vælge mine 11. Jeg vil gerne have spillet med 25 spillere, men det kan man ikke.
Ville nogle Atletico-spillere kunne spille i Real Madrid?
- Det var det samme spørgsmål for to år siden. Det vil jeg ikke begynde at tale om. Jeg har de bedste spillere, og jeg tænker kun på dem, men jeg respekterer de andre.
Om Rodrygo:
- Vi ved hvad vi vil med ham. I dag trænede han med Castilla, og i morgen(i dag, red.) spiller han med dem. Han er førsteholdsspiller. Jeg er glad for hvad der skete den anden dag, men vi tager det med ro. Beslutningen er taget. I morgen (i dag, red.) spiller han for Castilla, og det er han glad for.
Om Hazard:
- Vi kender vores spiller. På hvilket som helst tidspunkt kan han komme frem. Det gjorde han i Sevilla. Selvfølgelig forventer folk mere fra ham, og det ved han. Vi støtter ham, og han er her med os. Man skal tage det kamp for kamp. Selvfølgelig bliver han den spiller vi ønsker at han bliver.
- Den type spiller er klar til disse kampe. Jeg har ingen tvivl om Hazard eller resten af spillerne. Vi tænker på at spille en stor kamp. Vi ved at det bliver svært, og at vi skal gøre tingene rigtigt fra første minut til det sidste. Vi skal være forberedte.
Om Atletico, folkets hold:
- Det forstår jeg ikke. Her står folk tidligt op, og arbejder hårdt. Det er det samme for alle. Jeg kan ikke ændre det faktum at folk siger at vores klub er rig, og Atletico er folkets hold. Real Madrid vil være stolte af deres spillere, og det er det vi vil gøre.
Om venskabskampen i preseason:
- Det har intet med denne kamp at gøre.
Om Marcelo, Modric og Iscos genoptræning:
- I morgen vil i få at se. De har det alle bedre, det er gode nyheder. Vi får at se hvordan vi håndterer det. De har trænet med os alle tre.
Om Lucas Vazquez:
- Han ser ud til at være i god form, det er helt sikkert.
Om Rodrygo og Vinicius:
- De er komplet forskellige, men begge er gode. De spiller forskelligt. De ønsker at udvikle og forbedre sig. De er meget unge.
Om sammenstød med Simeone:
- Alle spiller deres rolle. Han gør sit, og jeg gør mit. Som i siger, studerer han modstanderen meget, men det gør alle, og på hver deres måde. I morgen er en kamp mellem Real Madrid og Atletico Madrid.
Om Benzema og Casemiro:
- I spørger mig om to spillere, men det der interesserer mig er holdet. Karim er vigtig for holdet, ikke kun pga. hans mål. Casemiro giver balance, men ikke kun det. Alle bidrager med noget til holdet, på deres egen måde på banen.
