Indbrud hos Casemiro under El Derbi
Casemiro spillede en stor kamp i El Derbi i går aftes og det var måske fordi han var lykkeligt uvidende om, hvad der foregik i hans hjem.
Det blev nemlig udsat for et indbrud under kampen og det var endda mens både hans hustru og datter befandt sig i hjemmet, men de blev heldigvis ikke udsat for noget.
Men straks efter kampen blev Casemiro adviseret af spansk politi og bedt om at tage hjem med det samme.
Det er blot det seneste af en lang række indbrud hos fodboldspillere og særligt området La Moraleja, hvor mange af spillerne bor, er udsat. Real Madrid har bedt sine spillere om ikke at lægge private fotos af hjemmet op på de sociale medier, men man undersøger nu muligheden for endnu mere beskyttelse.
