Ciudad Real Madrid fylder 14 år
Kig udover det kæmpestore Ciudad Real Madrid. I horisonten ser man Cuatro Torres i den nordlige del af Madrid.
I dag er det 14 år siden, at Ciudad Real Madrid blev indviet i Valdebebas.
Det 1.200.000 m2 store træningsanlæg er fortsat det største i verden og er siden åbningen blevet udvidet med en basketball-hal, hvor alle klubbens hold træner og hvor ungdomsholdene spiller deres kampe. Hallen kan endvidere bruges til andre arrangementer og husede senest klubbens Generalforsamling.
Herudover har man fået hele administrationen flyttet derud fra lokalerne på Estadio Santiago Bernabéu til en stor topmoderne kontorbygning.
