Courtois: Hvis man vil være Real Madrid-målmand, skal man acceptere presset
Courtois har ikke fået den bedste start på sin 2. sæson som Real Madrid-målmand, men han er stadig sikker på at han vil finde sit bedste niveau, og overvinde den svære periode.
Belgierens kamp mod Club Brugge blev afbrudt da han måtte udskiftes i pausen med maveproblemer, som angiveligt var skyld i et vægttab på tre kilo i løbet af få timer.
Courtois er klar over hvad det betyder at være målmand i en klub som Real Madrid. Det fortæller han i et nyt interview med MARCA.
- Hvis man vil være Real Madrid-målmand, skal man acceptere presset.
Den 27-årige målmand har endnu ikke nået sit fulde potentiale, men det bekymrer han sig ikke om. Han er ivrig efter at tage kampen op, med professionalisme, og et mål om at nå topformen.
I sin første sæson i klubben, skulle han konkurrere med Keylor Navas om pladsen mellem stængerne, og det var en svær kamp, til dels pga. Keylors store popularitet blandt Real Madrids fans.
Da Courtois vendte tilbage til Chelsea, var han i en lignende situation, hvor han formåede at vinde kampen om pladsen i målet, over Chelsea-legenden, Petr Cech.
Efter Courtois' maveproblemer var overstået, er han blevet sat sammen med specialister, det skal hjælpe ham med sin diæt, og sin fysiske tilstand, så han fremover kan undgå lignende situationer.
I øjeblikket er han i gang med en genoptræningsproces, hvor målet er at spille en rolle i lørdagens kamp mod Granada. Hans seneste test var gode, men han ventes ikke at være en del af startopstillingen,.
