Real Madrid følger Havertz tæt
Real Madrid har gennem længere tid holdt et vågent øje med Bayer Leverkusens 20-årige midtbane-talent, Kai Havertz.
Han regnes for et af de absolut største talenter i tysk fodbold og i forgangne sæson blev han noteret for 20 mål og 7 assists i sine 42 kampe. I denne sæson er det blevet til 3 mål og en enkelt assist i de første 10 kampe.
Han bliver fulgt tæt af flere af de største klubber i Europa og ifølge tyske Sport1 har Bayer Leverkusen prissat ham til 100 millioner € og Real Madrid skal angiveligt være en af de mest interesserede klubber til at sikre sig Havertz næste sommer.
