Benzema: Det er en meget vigtig måned for Real Madrid
Karim Benzema modtog i dag Mahou Cinco Estrellas pris for månedens spiller i Real Madrid. Manden, som vi her på siden ynder at kalde verdens bedste 9’er, har scoret seks mål i Real Madrids første ti kampe, hvoraf han har spillet ni.
- Det er altid specielt at modtage en pris fra fansene, fordi det er dine fans og det er dem du spiller for, så jeg er meget glad, lød Benzemas kommentar.
- Jeg gør det rigtig godt lige nu, ligesom hele holdet gør det.
- Lidt efter lidt når vi et meget højt niveau, som gør, at vi er i stand til at vinde alle vores kampe.
Benzema ser også fremad mod de kommende kampe, som byder på tre meget vigtige udekampe mod Mallorca, Galatasaray og Barcelona.
- Vi kommer ind til de næste par kampe velvidende, at der ikke findes nemme kampe i fodbold.
- Det er en meget vigtig måned for os, fordi Champions League er tilbage og vi har tre meget vanskelige kampe, men vi er klar til at spille dem.
Den næste kamp i rækken er mod Takefusa Kubos RCD Mallorca lørdag den 19. oktober kl. 21:00 og kan ses på Strive Sport og TV2 Sport.
