Valdano: Ødegaard er snart en del af Real Madrids førsteholdstrup

Martin Ødegaard har fået en fantastisk start på sæsonen i Real Sociedad og det får Real Madrids tidligere spiller, træner og sportsdirektør, Jorge Valdano, til at tro på en snarlig fremtid i den spanske hovedstad.

Det fortæller argentineren i El Transistor på Onda Cero:
- Fra mit synspunkt lærer man af at konkurrere og jeg synes, at Ødegaard har haft godt af sine udlejninger. Ødegaard pressede meget på for at komme til en storklub og det betalte han for i sin tid. Men inden for et år til halvandet ser jeg for mig, at Ødegaard er en del af Real Madrid-truppen.

20-årige Martin Ødegaard er udlejet til Real Sociedad i denne og næste sæson, men Real Madrid kan vælge at hente den norske landsholdsspiller hjem midtvejs i lejeperioden.

Seneste artikler...