Vred Milan Jovic: Det er ikke fair over for Luka
Luka Jovic blev ikke udtaget til denne omgang landskampe for Serbien, og mange tillægger det hans manglende spilletid for Real Madrid, men ifølge Milan Jovic, som er Lukas far, er det snarere på grund af en fejde med Serbiens landstræner, Ljubiša Tumbaković.
Luka Jovic kom på banen til de sidste minutter i en kamp mod Portugal i september, men måtte melde fra til kampen mod Luxembourg et par dage senere. Det forhindrede ham dog ikke i at spille for Real Madrid fire dage efter mod Levante, og det irriterede Tumbaković så meget, at han besluttede sig for ikke at udtage Jovic til kampene mod Paraguay og Litauen.
Den beslutning er Lukas far, Milan, mildt sagt ikke tilfreds med.
- Gode ting bliver hurtigt glemt. Så snart Luka skrev under med Real Madrid, blev han skadet, mens han spillede for U21-landsholdet til EM, men han sagde, at han ville spille for landsholdet blev ét ben om nødvendigt, fordi han ikke ville skuffe sine venner.
- Jeg er sikker på, at ingen ville have gjort dét, hvis de var i hans skind. Det er ikke fair over for Luka at ydmyge ham på denne måde, men alle har ret til at sige, hvad de synes, og det har jeg også.
- Det er en drøm at bære Serbiens trøje, siden han er patriot. Serbiens emblem er helligt, lyder det fra Milan Jovic.
