Daily Mirror: Zidane og Pogba mødtes i Dubai

Real Madrid, og særligt Zinedine Zidane, forsøgte denne sommer at få lokket Manchester Uniteds franske midtbanestjerne, Paul Pogba, til den spanske hovedstad, dog uden held. Trods det mislykkede forsøg er der dog ikke meget der tyder på, at man har givet op på at tilknytte Pogba i fremtiden.

Således kan engelske Daily Mirror afsløre, at Zinedine Zidane og Paul Pogba mødtes i Dubai i landskampspausen - Zidane var i byen for at deltage i en konference, mens Pogba var der for at genoptræne den skadede ankel, der holder ham ude af spillet i øjeblikket.

Daily Mirrors fotobevis viser, at de to franskmænd mødtes i ganske afslappede omgivelser med træningstøj på, Paul Pogba støttet af krykker.

Der er heller ingen tvivl om, at Pogba ønskede at forlade Manchester United i sommer. Det blev udtalt både fra spillerens egen mund og fra agenten Mino Raiola. Det lykkedes dog ikke, og spilleren har siden arbejdet eksemplarisk videre, uden brok, som tilfældet også var det med Hazard for et år siden.

Seneste artikler...