Néstor Goncalves: Jeg måtte nærmest skjule Fede Valverde
Néstor Goncalves var manden, som opdagede Fede Valverdes talent og udviklede ham i Peñarol og han fortæller i et interview, at han allerede i en meget tidlig alder kunne se, at El Pajarito ville blive til noget stort. Det fortæller han i et interview med Marca:
- Det er min afgørelse, hvem der fortsætter i klubben og hvem der ikke gør. Jeg har hentet mange spillere. De fleste ser jeg selv spille. Dette arbejde begynder meget tidligt, som 8-9-årige. Og ud fra dette første indtryk henter vi dem til klubben, sådan som vi gjorde med Valverde. Vi havde snakket om ham og jeg bad om, at man hentede ham til klubben, for mange klubber ønskede at hente ham. Vi kunne ikke hente ham på det tidspunkt af lovmæssige årsager, så jeg måtte skjule ham i et år. Der var nogle måneder, hvor han ikke spillede nogen steder. Det var næsten en kidnapning. Og endelig skiftede han til Peñarol. Hele tiden var han i oplæring hos mig frem til 7. division, da han fyldte 13 år og herfra begyndte processen hos Juvenil-holdet. Jeg havde ham i fire år, fra han var 9 til han blev 13 år. Mit første indtryk var den intelligens, som Fede Valverde havde for at spille sig ud af problemerne med en fysik, som ikke var så stærk som de andres…..og det løste han med intelligens. Fede Valverdes spil er meget hurtigt og meget intelligent. Han har et fantastisk potentiale. Et af hans karakteristika er hans evne til at tilpasse sig. Da han rejste herfra, sagde han at vi ikke skulle ses mere, men at vi kunne mødes på landsholdet. Og sådan blev det. Dengang var han blot 17 år.
Fede Valverde skiftede til Real Madrid for blot 5 millioner € og efter en enkelt sæson i Deportivo på lejeophold, blev han indlemmet i førsteholdstruppen, hvor han nu er ved at få sit absolutte gennembrud.
