AS: Juventus ville have Reguilón
Ifølge spanske AS forsøgte Juventus i sommer at købe 22-årige Sergio Reguilón i Real Madrid.
Det var en handel, som Zinedine Zidane angiveligt var fortaler for, men den spanske venstreback afviste de italienske mestre, fordi hans mål er at triumfere i Real Madrid.
Sergio Reguilón fik debut under Julen Lopetegui, men det var først med Santiago Solaris ankomst, at spanieren for alvor fik sit gennembrud, men Zinedine Zidane havde ikke noget ønske om at fortsætte arbejdet med Reguilón, som måtte se sig henvist til bænken til fordel for Marcelo og i sommer blev det klart, at han måtte væk, da Real Madrid valgte at købe Ferland Mendy i Lyon.
I stedet for et salg til Juventus, blev det i stedet til et lejeophold i Sevilla og han returnerer til den spanske hovedstad til sommer, hvor han igen skal forsøge at overbevise Zidane om sit værd.
