Casemiros "ferie"
Casemiro er ikke en mand der nyder at misse kampe, men udsættelsen af lørdagens El Clásico har alligevel været velkommen for den brasilianske midtbanespiller.
Real Madrids nummer 14 har været en nøglefigur for Zidane i indeværende sæson, og han er blandt de første på holdkortet uge efter uge. Hans plads på holdet er indiskutabel, og der er ingen der er i nærheden af at kunne konkurrere om hans plads.
Under preseason testede man Kroos på Casemiros plads, og her viste han at han ikke fungerede, og da man valgte at skille sig af med Marcos Llorente, er Casemiro uden reele konkurrenter i truppen.
Derfor har der også været rigeligt med spilletid til Casemiro, og meget få pauser. Ud af de første 12 kampe i sæsonen, har Casemiro kun siddet ude i 30 minutter, i slutningen af kampen mod Levante, da man førte kampen 3-1.
For det brasilianske landshold er han også en nøglefigur, og her har han spillet 333 af 360 mulige minutter denne sæson.
Taget alt dette i betragtning, var udsættelsen af El Clásico måske en gave for Casemrio, der dermed har fået en velfortjent pause, der kan gøre ham godt senere i sæsonen, hvor man må forvente at han fortsat vil have en vigtig rolle på holdet.
