AS: Ingen Real Madrid-indkøb i januar

Ifølge spanske AS vil Real Madrid ikke foretage nogen indkøb i januar måned.

Der har ellers længe været spekuleret i, at Christian Eriksen var tæt på et skifte til den spanske hovedstad, men nye indkøb kommer kun på tale, hvis Real Madrid ulykkeligvis skulle få en spiller langtidsskadet eller hvis der pludselig opstår et uventet salg.

Real Madrid har da heller ikke i øjeblikket ledige pladser i truppen, hvor alle 25 pladser er besat, samtidig med at man har været nødsaget til at indskrive Rodrygo på filial-holdet og derfor er det tvingende nødvendigt med salg af flere spillere, før det kan komme på tale at hente nye folk ind.

Der har ellers været spekuleret i, at spillere som Brahim og Mariano kunne forlade Real Madrid i januar på henholdsvis en lejeaftale og et salg, men der er foreløbig ingen bud på dem. Det er der heller ikke på Isco, som må se sommerens EM-slutrunde hænge i en meget tynd tråd, hvis han ikke snart får mere spilletid og det har lange udsigter i Real Madrid, hvor han efterhånden rangerer langt nede i hierakiet.

Seneste artikler...