Raúl: Alle mine drømme gik i opfyldelse, da jeg fik debut
Det er i dag 25 år siden, at den dengang blot 17-årige Raúl fik debut for Real Madrid i udekampen mod Zaragoza, som vandt kampen med 3-2. Det unge stortalent afløste selveste Emilio Butragueño i startopstillingen. Dengang kunne ingen vide, at det skulle blive til hele 16 sæsoner i klubben med 3 CL-titler, 6 spanske mesterskaber, 2 Intercontinental, 1 europæisk Super Cup og 4 spanske Super Cup, samt klubrekorden på 741 kampe og som næstmest scorende spiller med 323 mål.
I anledning af jubilæet er Raúl blevet interviewet til Real Madrids officielle hjemmeside, hvor han fortæller følgende om sin debutkamp mod Zaragoza:
- Det var et unikt øjeblik, det jeg husker med den største glæde, for uden denne dage kunne jeg ikke havde haft den karriere, som jeg drømte om og som varede i mange år. Alle disse drømme jeg havde som fodboldspiller blev realiseret denne dag. Jeg har mange minder om, hvordan jeg oplevede det, jeg var meget ung, jeg var praktisk talt elev og drømmen, som jeg havde haft siden jeg var helt lille om at blive professionel, blev en realitet, da jeg trak denne trøje over hovedet den 29. oktober i Zaragoza. Når jeg ser denne trøje, minder det mig om mange ting, som jeg oplevede som helt lille.
Om Zaragozas hjemmebane, La Romareda:
- Zaragoza…….forestil dig, hvordan tingene er, her spillede jeg min første og min sidste kamp. I den første kamp havde jeg mange målchancer og jeg scorede ikke og i min sidste kamp i Real Madrid-trøjen blev jeg ankelskadet i et sammenstød, som endte med udskiftning, men jeg løb mod målet og Cristiano Ronaldo afleverede bolden til mig, så jeg kunne score mit sidste mål og det var dette scenarie. Min første og min sidste kamp i Real Madrid-trøjen var i Zaragoza. Jeg har masser af glæde over for denne by og for Estadio La Romareda. Som 17-årig gør man sig ingen tanker om det ansvar, som det er at spille i Real Madrid. Jeg var meget ung og det, som gjorde mig passioneret, var at spille. Butragueño var en af de spillere, som hjalp mig mest. Det var hans sidste sæson i klubben og han kunne opleve sin afsked, han havde været et symbol, ikke blot for Real Madrid, men for spansk fodbold generelt. Det eneste, jeg forsøgte, var at nyde det, give det maksimale hver eneste dag, forsøge at udnytte øjeblikket, for jeg vidste ikke hvor længe det ville vare. Lidt efter lidt opnåede jeg at starte anden sæson, tredje sæson….
Om det mytiske 7-tal:
- I mit første år spillede jeg med nr. 17, da man lavede trøjerne med navne og numre til spillerne. I Capellos tid, da han kom i 1996, havde jeg nr. 7 og der var lidt ansvarsfuldt, fordi den var blevet båret af så mange Madridismo-symboler, som var husket af mange Madridistas. Det var altid et ansvar, men ikke kun på grund af 7-tallet, men på grund af at man bar Real Madrids logo hele tiden.
Raúl blev synonym med mål og om det siger han:
- Heldigvis blev det til mange mål, men jeg vil altid huske det første, ligesom jeg husker trøjen fra den 29. oktober i Zaragoza-debuten. Min drøm var at komme til at spille på Estadio Santiago Bernabéu og score dette første mål, som oven i købet var mod Atlético Madrid i El Derbi. Det var vidunderligt og utroligt og på oplæg fra Laudrup. Jeg kan huske det hele, det er som om at det sker lige nu. Og så målet fra Intercontinental Cup-finalen og dem fra CL-finalerne. Jeg er sikker på, at mange af dem på den ene eller den anden måde har hjulpet til at få tre points, til at forsøge at vinde LaLiga eller være tættere på CL-titlen. Jeg har haft det held at kunne hjælpe holdet med mange mål, men det vigtigste er vejen dertil og at jeg nød det hele tiden. Statistikker er til for at blive slået. Jeg er sikker på, at der vil komme en, som vil slå min kamp-rekord. Jeg føler mig meget glad og stolt over alle de sæsoner, som jeg var i klubben, over de kampe, som jeg spillere, over titlerne….Jeg kunne helt sikkert have gjort mere og vi kunne have opnået mere, men jeg har nydt det og frem for alt har jeg altid forsøgt at gøre mit bedste. Jeg har forsøgt at hjælpe mine holdkammerater, trænerne, klubben, at gøre tilhængerne glade i hver eneste kamp, de så Real Madrid og det er for mig det vigtigste. Jeg er opvokset i dette hus, jeg kom som 15-årig og, hvis man ser bort fra det professionelle, så har Real Madrid på det personlige plan givet mig alt. Til mig, til min familie, til mine forældre…Mine børn ser hver eneste Real Madrid-kamp med passion. Det er en gensidig følelse, hvor vi føler både klubben med Raúl som Raúl med klubben.
Se alle Raúls mål her:
