Betis kan vinde for tredje kamp i træk

Betis kan i aften skrive sig ind i en eksklusiv klub i den spanske Primera División.

Andaluserne kan nemlig vinde for tredje gang i træk på Estadio Santiago Bernabéu og det er en bedrift, som hidtil kun har været Atlético Madrid og Barcelona forundt.

Betis´ første sejr i stimen kom for knap to år siden, da man i de sidste minutter af kampen vandt på et mål scoret af Sanabria og sidste sæson vandt man 0-2 på scoringer af Loren og Jesé.

Betis har dog før vundet to udekampe i træk mod Real Madrid, men man skal helt tilbage til LaLigas begyndelse i 1930erne, nærmere bestemt sæsonerne 1933/34 og 1934/35 med irske Patrick O´Connell på bænken, som sikrede Betis det foreløbigt eneste mesterskab.

I 53 besøg på Estadio Santiago Bernabéu er det dog blot blevet til 7 sejre i alt, mens man har spillet lige så mange uafgjort og altså tabt 39 gange.

Seneste artikler...