ESPN: Mbappé i Paris SG til 2021 - mindst
Den anerkendte journalist, Julien Laurens, fra ESPN, føler sig ret overbevist om, at Kylian Mbappé også i den kommende sæson vil tørne ud for Paris SG.
Den franske angriber er udstyret med et prisskilt på mere end 400 millioner € og det mener han ikke, at hverken Real Madrid eller nogen anden klub i verden vil være i stand til at honorere.
Julien Laurens mener tidligst, at det kommer på tale for Mbappé at skifte klub efter 2021 og det forstærkes af, at han endnu ikke har forlænget sin kontrakt med Paris SG, hvilket han indtil nu har modsat sig på trods af, at den franske hovedstadsklub tilbyder ham en løn svarende til Neymars.
