13 år med Marcelo
I dag er det 13 år siden, at Marcelo blev præsenteret i Real Madrid og dermed indledte en smuk karriere i klubben.
Den brasilianske venstreback har foreløbig spillet 494 kampe for Real Madrid og dermed er han tæt på at komme med i en eksklusiv klub på blot 12 spillere, som har rundet 500 kampe for Real Madrid. Han er i gang med sin 14. sæson i klubben, hvilket gør ham til den udlænding, som har været længst tid i Real Madrid.
Undervejs er det blevet til 36 mål og hele 20 titler, nemlig 4 spanske mesterskaber, 4 CL-titler, 4 VM for klubhold, 3 europæiske Super Cup, 3 spanske Super Cup og 2 Copa del Rey.
