Reinier kommer til Madrid i denne uge
Reinier Jesús ankommer sidst på ugen til Madrid og dermed er han klar til at få debut for Real Madrid Castilla-mandskabet.
Det brasilianske stortalent har været forhindret i at komme før, fordi han har været i gang med at forberede sig til sommerens OL-turnering i Japan, men han forventes at ankomme fredag og vil så efter planen blive præsenteret i næste uge.
Han får trøje nr. 19 og planen er, at han skal træne med førsteholdet og spille kampe for Real Madrid Castilla og dermed får den 18-årige spiller en tryg start i de nye omgivelser.
