Casemiro har vundet flest bolde i La Liga
Der er ofte blevet skrevet om Real Madrids stærke defensiv i denne sæson, hvor Courtois og bagkæden nævnes, men også Casemiro er igen i denne sæson en afgørende faktor for holdets balance.
Statistikkerne bakker op om brasilianerens store indflydelse, hvor han fører an på listen over spillere i La Liga, der har vundet flest bolde. Han har vundet 187 bolde, mens to spillere som Real Madrid for nylig har spillet imod, findes på de næste pladser, nemlig Mikel Merino fra Real Sociedad med 176 og Estupiñan fra Osasuna med 172.
Casemiro har spillet 21 kampe i La Liga indtil videre, hvilket giver et snit på næsten ni vundne bolde per kamp. Ud over at være en afgørende spiller i holdets defensiv, har brasilianeren tilmed bidraget med fire mål og fire assists på tværs af alle turneringer.
