Et minuts stilhed for David Gistau
Morgendagens kamp mellem Real Madrid og Celta bliver indledt med et minuts stilhed til ære for den 49-årige journalist og forfatter, David Gistau, som døde i søndags.
Han var erklæret Madridista og har arbejdet for flere spanske medier, som La Razón, ABC og El Mundo, men var i de senere år særligt kendt som klumme-skribent.
David Gistau fik en mindre hjerneblødning i forbindelse med bokse-træning i november måned og hans genoptræning forløb helt som ventet og derfor var det en stor overraskelse, at det pludselig skulle koste ham livet. Han efterlader sig tre sønner og en datter.
