Brødrepar dømmer Real Madrid-kampe
Brødrene Antonio og Javier Alberola Rojas står over for en bemærkelsesværdig søndag.
De er begge spanske dommere og i dag skal de såmænd dømme henholdsvis Real Madrid Castilla og Real Madrid.
Storebror Antonio Alberola Rojas stod tidligere i dag med fløjten i kampen mellem Rayo Majadahonda og Real Madrid Castilla i et opgør, som endte 2-2.
Og i aften er det så lillebror, den 28-årige Javier Alberola Rojas, som skal styre løjerne på Estadio Santiago Bernabéu. Han er den yngste dommer til at debutere i LaLiga og han har to gange tidligere dømt Real Madrids kampe. Første gang var i sejren på 6-1 mod Melilla i Copa del Rey og anden kamp var såmænd i denne sæson i Real Madrids foreløbig eneste nederlag, som kom på udebane mod Mallorca.
