Daniele Orsato dømmer kampen mod Manchester City
Real Madrid spiller onsdag aften ottendedelsfinale i Champions League, når holdet på hjemmebane tager imod Pep Guardiolas Manchester City.
Kampen dømmes af den italienske dommer, Daniele Orsato, og det bliver anden gang, at han dømmer Real Madrid i indeværende sæson. Orsato dømte også 1-0-sejren på udebane mod Galatasaray i gruppespillet.
Italieneren dømte derudover i 8-0-sejren over Malmö i 2015. Dengang var det landstræneren for det danske landshold, Åge Hareide, der stod i spidsen for den svenske klub, og på mål stod den tidligere FCK-målmand, Johan Wiland, som slet ikke kunne modstå Cristiano Ronaldo og Benzema, der lavede henholdsvis fire og tre kasser.
