Dortmund: Nordmand for nordmand
Da Dortmund i januar købte Erling Braut Haaland havde man nok håbet at kunne holde på ham gennem flere år, men allerede til sommer kan det være slut.
Flere klubber skal være klar til at indløse frikøbsklausulen på 75 millioner € for den norske målmager og Real Madrid er en af de interesserede klubber. Men Dortmund har et modforslag til Real Madrid, nemlig at Martin Ødegaard får lov til at indgå som en del af handlen, hvor han udlejes i to sæsoner, akkurat som tilfældet har været med Achraf Hakimi.
Real Madrid er dog ikke interesseret i at lade Martin Ødegaard indgå i handlen om Haaland eller nogen andre spillere, idet man selv har planer med ham for den kommende sæson.
