Montpellier klar til at overtage Luca Zidane efter kontraktudløb

Cheftræner Zinedine Zidanes søn, Luca Zidane, står til at forlade Real Madrid efter denne sæson, da hans kontrakt udløber den 30. juni. Målmanden er for tiden udlejet til Racing Santander, som han bliver hos, indtil sæsonen er afsluttet, men derefter ser det altså ud til, at han må forlade den klub, som han har været hos i 16 år.

Luca Zidane har to gange optrådt for Real Madrids førstehold, nemlig i kampe imod Huesca og Villarreal, men i Real Madrid har man ikke langsigtede planer med ham, hvorfor han i stedet må søge videre til sommer.

Luca Zidane tiltrækker sig interesse fra Ligue 1, hvor Montpellier ser frem til at erstatte førstemålmand, Gerónimo Rulli, som man har lejet hos Real Sociedad, med Luca Zidane i næste sæson. Her skal han i givet fald kæmpe om pladsen med de unge franske målmænd Dimitry Bertaud og Mathis Carvalho.

Luca Zidane har i denne sæson spillet 27 kampe for Racing Santander, hvor det er blevet til seks rene bur.

Seneste artikler...