Jonathan Barnett: Spanske tv-eksperter gør idioter ud af dem selv

Gareth Bales agent, Jonathan Barnet, har i flere omgange været ude med nogle temmelig bramfrie udtalelser, hvor han eksempelvis har kaldt Zidane en ’skændsel’. For nylig udtalte Barnett sig igen, men denne gang var der tegn på et bedre forhold til Zidane og Real Madrid, mens den spanske presse til gengæld fik en kraftig overhaling.

Sportsradiostationen, talkSPORT, har interviewet Barnett, og her siger han:
- Intet dårligt er nogensinde kommet ud fra Real Madrid om Gareth Bale, og Zidane har aldrig sagt noget dårligt om ham, men pressen bliver ved med at opdigte ting. Såkaldte eksperter kommer på tv igen og igen og siger ting som, at ’det største problem med Gareth Bale er, at han ikke taler spansk, og at det er en skændsel’. De folk har aldrig mødt ham og har aldrig spurgt nogen, så jeg aner ikke, hvorfra de får den holdning. Gareth Bale taler spansk, så jeg vil ikke høre på disse såkaldte eksperter, som gør idioter ud af dem selv på tv.

Selvom Barnett altså strækker sig langt for at forsvare sin walisiske klient, hævder han dog samtidig, at der ikke er problemer i forholdet til Real Madrid.
- Det har altid været godt, jeg har haft det mest fantastiske forhold til præsidenten, den administrerende direktør og Zidane. Vi har naturligvis sagt nogle ord til hinanden, men det har aldrig været personligt, og det har aldrig været dårligt, og vi er alle på talefod.

Seneste artikler...