Sergio Ramos' agent: At spille på det nye Bernabéu er den perfekte tilbagetræden

René Ramos, som både er Sergio Ramos’ bror og agent, har snakket med Onda Cero, og her kommenterede han på den sidste del af Real Madrid-kaptajnens karriere. Renoveringen af Estadio Santiago Bernabéu er i fuld gang, og ifølge René Ramos bør hans bror også være at finde i Real Madrid, når det nye stadion står klar.

Sergio Ramos’ kontrakt udløber i 2021, og selvom det tidligere har forlydt, at parterne vil genoptage forhandlingerne i den nye sæson, så er hans fremtid i Real Madrid altså endnu ikke klargjort. René Ramos siger om sin bror:
- Han ønsker at fortsætte, så længe han kan. At spille på det nye Bernabéu ville være den perfekte tilbagetræden for ham.

Sergio Ramos har vundet fire La Liga-titler med Real Madrid og det samme antal Champions League-triumfer. I denne sæson har han optrådt 25 gange i La Liga, hvor det er blevet til fem kasser

Seneste artikler...